To-do liste
Herunder ser du nogle af de ting, vi mangler at få klaret i Butikshuset. Hvis du gerne vil stå for en af opgaver, så tag fat i David ved at sende en mail (kontakt@noerrebybutikshus.dk) eller en SMS (21 12 10 20).
Pudsning af vægge i butikslokale med Weber 280
Den absolut største og vigtigste opgave vi mangler en primus motor på, er pudsning af væggene i butikslokalet.
Der er en del folk, som har sagt, at de gerne vil hjælpe men vi skal have en, som ved hvad arbejdet går ud på, til at koordinere hvem som gør hvad og hvornår.
Der er klar til at blive bestilt materialer og det er en opgave, som virkelig vil tage os et kæmpe skridt fremad at få løst.
Vi bakker i arbejdsgruppen naturligvis op med mad, drikke, og alt hvad der kræves af organisatorisk hjælp. Men vi mangler en – eller flere – som siger: “Nu gør vi det og vi gør det på dé datoer”
Send mail til kontakt@noerrebybutikshus.dk eller sms til 21 12 10 20, hvis du gerne vil stå for denne opgave. Er der behov for flere folk finder vi dem, når vi har en ansvarlig for opgaven.
Nedtagning og opsætning af varmepumpe
Varmepumpen som sidder i butikslokalet skal flyttes ind på kontoret. Vi mangler en, som kan tage den ned – og sætte den op.
Det er vist nok noget med, at enheden skal tændes, og så skal kølemidlet køres ud i ude-enheden. Derefter kan den afmonteres. MEN det skal understreges: Ingen i arbejdsgruppen aner hvordan det gøres. Vi har blot fået det indtryk, at man ikke nødvendigvis behøver at være kølemontør for at gøre det. Men elektriker skal man måske nok være. Eller i hvert fald skal man vide hvad man gør!
Send mail til kontakt@noerrebybutikshus.dk eller sms til 21 12 10 20, hvis du gerne vil stå for denne opgave. Er der behov for flere folk finder vi dem, når vi har en ansvarlig for opgaven.
Nedtagning og opsætning af køleenhed i kølerum
Før vi kan få etableret det nyt kølerum bliver vi nødt til at få nedtaget den nye køleenhed, som blev installeret lige før brugsens konkurs.
Dette er en opgave for en kølemontør – eller i hvert fald en person, har stor erfaring med denne type opgaver og ligeledes adgang til det udstyr, som skal bruges. Det er noget med at køre kølemidlet ud på beholdere og efterfølgende fylde det på igen.
Send mail til kontakt@noerrebybutikshus.dk eller sms til 21 12 10 20, hvis du gerne vil stå for denne opgave. Er der behov for flere folk finder vi dem, når vi har en ansvarlig for opgaven.
Reparation af væg over kontor-vindue
Varmepumpen, som i dag sidder i butikken på væggen ud mod tankanlægget, skal flyttes ind på kontoret, hvor den skal sidde over vinduet. Men før vi kommer så langt, skal vi have repareret og pudset muren over vinduet.
Send mail til kontakt@noerrebybutikshus.dk eller sms til 21 12 10 20, hvis du gerne vil stå for denne opgave. Er der behov for flere folk finder vi dem, når vi har en ansvarlig for opgaven.
Gennemgang af bygningen – gerne en fast gruppe af personer
Rundt omkring i bygningen er der ting, der ikke ser ud som de burde. Vi har brug for en eller flere bygningssagkyndige, som vil nedsætte en lille arbejdsgruppe og få gennemgået bygningen.
Hvor kommer der vand ind? Er der nogle kritiske ting, vi skal være opmærksomme på at få ordnet? Er der noget på vej, som vi skal have på en renoveringsplan?
Det ville være helt fantastisk hvis en eller flere personer ville gøre denne arbejdsgruppe fast således at vi ved, at nogen har styr på bygningens tilstand også i fremtiden.
Send mail til kontakt@noerrebybutikshus.dk eller sms til 21 12 10 20, hvis du gerne vil stå for denne opgave. Er der behov for flere folk finder vi dem, når vi har en ansvarlig for opgaven.
Nyt tag på sidebygning
Tagpappet på den lige sidebygning ud mod tankanlægget kan ikke mere. Vi har brug for nogle folk som vil fjerne tagpappet og lægge nyt. Sandsynligvis er det nemmest at fjerne også brædderne under tagpappet og så etablere nye plader, undertag og pap.
Send mail til kontakt@noerrebybutikshus.dk eller sms til 21 12 10 20, hvis du gerne vil stå for denne opgave. Er der behov for flere folk finder vi dem, når vi har en ansvarlig for opgaven.